Om Barker Jørgensen Det naturlige omdrejningspunkt Barker Jørgensen producerer store, kraftige ventilatorer til den maritime industri samt ventilatorer til industrielt brug inden for blandt andet fødevarer, kemisk industri, energi, og miljø.
Vores dygtige smede- og maskinarbejdere fremstiller ventilatorer og lyddæmpere efter kundens specifikationer og svarende til hans berettigede forventninger om høj kvalitet, både luftteknisk og mekanisk.
Vores kerneværdier er fleksibilitet, stabilitet, nul fejl og hensyn til miljøet.
Vi leverer udelukkende kundetilpassede løsninger til blandt andre Aalborg Industries, Atlas Incinerators og mange andre over hele verden. Mange af vores medarbejdere har både lang erfaring og stor ekspertise. Barker Jørgensen kan derfor tilbyde ekspertviden inden for mange facetter af valg af ventilatorer og produktion af ventilatorer.
Vores fokus på rettidig levering er tidligere blevet belønnet med Aalborg Industries leverandørpris.
I Kongeriget og Kina I dag foregår en stor del af produktionen og færdiggørelsen af ventilatorerne i København.
Vi ser en udvikling på verdensmarkedet med stigende aktiviteter i fjernøsten og derfor har vi etableret en fabrik i Kina for bedre at kunne servicere kundernes stigende efterspørgsel i denne del af verden.
Barker Jørgensen har hovedsæde i København og har i dag 45 ansatte i Danmark og 30 på fabrikken ved Ningbo i Kina – et par hundrede kilometer syd for Shanghai.
Barker Jørgensen blev i 2006 overtaget af KleinBerg Holding, som også ejer marketingbureauet TSM A/S.
|