Logo
English Chinese Job Kontakt Print Søg

ATEX ventilatorer til den farmaceutiske branche

Lesni, en af Danmarks internationalt anerkendte virksomheder inden for design og montage af luftrensningsanlæg har et mangeårigt og succesfyldt samarbejde med Barker Jørgensen.

 

Det var derfor naturligt, at Lesni bad Barker Jørgensen om at levere ventilatorer til en leverance til en krævende international producent inden for den farmaceutiske branche.

 

Branchesædvanligt ønsker slutkunden at være anonym.

 

Ventilatorer med motorer skulle opfylde ATEX regulativet og være egnet til drift i kategori 2G, gasgruppe IIA og temperaturklasse T4. Af pladshensyn ønskede kunden ventilatorer med løbehjulet monteret direkte på motorens akseltap. Desuden havde kunden så stringente krav til lydniveauet, at det blev nødvendigt at indbygge ventilatorerne i støjkabine.

 

Barker Jørgensen kom ind i Lesnis design proces på et relativt tidligt tidspunkt, hvor hovedlinjerne var som ovenfor nævnt, men hvor der stadig udestod afklaring af detaljer. Takket være en udmærket interaktion mellem slutkunde, Lesni og Barker Jørgensen kunne Barker Jørgensen imidlertid relativt enkelt indsnævre løsningsmodellerne og hurtigt assistere Lesni med de mulige tekniske løsninger og nødvendig design info.

 

Så blev det tid til den endelige risikovurdering og den detaljerede tekniske konstruktion. Derefter blev ventilatorerne fremstillet og testet i h. t. både Barker Jørgensens egne specifikationer og efter ATEX direktivet 94/9/EC. Det tekniske dossier blev afleveret til notified body for opbevaring i de krævede ti år.

 




Kontakt Claus Rødsgaard Rasmussen
Claus Rødsgaard Rasmussen
+45 3840 0210

Kontakt Peter Scheibel
 
Peter Scheibel
+45 4012 9466